Gamle trægulve – kan de reddes eller må de smides ud?

By | 17. marts 2020

Gamle og velholdte trægulve har en helt særlig charme, men hvis du har overtaget en bolig, hvor gulvet er fuldstændig slidt ned, er spørgsmålet, om det overhovedet kan lade sig gøre at sætte det i stand – og ikke mindst om det er pengene værd?

Vi kender alle til de smukke, gamle trægulve, der findes rundt omkring i både huse og lejligheder af ældre dato. Fra dengang hvor man satte pris på kvalitet, og hvor der ikke blev sparet på træet, når der skulle laves gulve.

Desværre er det ikke alle, der har lige stor respekt for de flotte planker, og derfor er der mange steder sket det, at gulvene er blevet ødelagte. Enten på grund af misvedligehold, eller fordi de ganske enkelt er blevet dækket med tæpper og andet skidt.

Har du overtaget et gammelt trægulv, og vil du gerne vide, om det kan bevares – så læs med her.

Kan dit gulv reddes?

Det er naturligvis ikke muligt at svare på, om dit specifikke trægulv kan reddes, men vi kan trøste dig med, at de fleste trægulve kan. I hvert fald hvis det er massive gulve. Men det kræver en gulvafhøvling.

Med en gulvafhøvling fjerner du typisk de øverst 4-5 mm. af træets overflade, og sammen med det ryger både pletter, maling, fernis, lim og små ujævnheder. Herefter slibes gulvet, så overfladen bliver blød og glat, og til sidst skal gulvet behandles med enten sæbe, olie eller lak.

Er du usikker på, om der er en fremtid i dit gulv, bør du altid kontakte din lokale gulvmand, inden du forkaster det. Det er dyrt at skifte et trægulv, hvis det kunne være blevet renoveret, og det er heller ikke den optimale løsning, hvis du ønsker at tage hensyn til klimaet. 

Husk; I lang de fleste tilfælde er det muligt at sætte et trægulv i stand.