Overvejelser ved køb af vinduer
At skifte vinduer i huset er noget, de fleste kun gør en enkelt gang i løbet af deres liv. Måske to gange. Derfor er det også noget, de færreste har erfaringer med. Skal du skifte dine vinduer, så læs her, hvilke overvejelser du bør gøre dig først.
Det er ikke så enkelt endda at træffe beslutning om nye vinduer. I denne artikel får du indspark og inspiration til at finde de vinduer, der passer bedst til din bolig og dine behov – og vil du vide endnu mere, kan du med fordel tage et kig på denne side: https://klarvinduer.dk/vinduer.
Først og fremmest skal du overveje, hvilken type vinduer du skal vælge. Skal de være topstyret, sidestyret, med dannebrogsruder eller noget helt fjerde? Som udgangspunkt bør du altid lægge dig op ad husets originale arkitektur, da det giver den mest æstetiske løsning. Har de tidligere ejere sat nogle vinduer i huset, som ikke matcher arkitekturen, kan du se udskiftningen som din mulighed for at føre huset tilbage til sin oprindelige stil.
Farve- og materialevalg
Der er ingen tvivl om, at de fleste vælger hvide eller sorte vinduer, og det er ikke uden grund. Farven betyder mere, end du kan forestille dig, og langt de fleste huse fungerer bedst med enten hvid eller sort. Har du til gengæld et hus, der skiller sig lidt ud fra mængden, er det måske netop hos dig, at vinduerne skal have en anden farve?
Materialemæssigt kan du med fordel overveje, hvor meget tid du vil bruge på vedligeholdelse. Vælger du vinduer i træ, skal de behandles med træpleje på jævnlig basis, mens alu-vinduer er mere eller mindre vedligeholdelsesfri.
Sidst men ikke mindst kan du overveje, om der skal være ekstra tyverisikring på dine vinduer. For nogle giver det ekstra tryghed – for andre er det bare spild af penge.