Boligadvokat – så meget gav vi for hjælpen

Der er efterhånden flere og flere, der har spurgt, om vi brugte en boligadvokat, da vi byggede huset – og ikke mindst hvor meget vi gav for rådgivningen. Så i stedet for at blive ved med at svare enkeltvis, har jeg besluttet at lave et lille indlæg om netop det. Den famøse boligadvokat – og åbenbart det evindelige spørgsmål for alle nybyggere: Er det nødvendigt at bruge en?
Af gode grunde kan jeg ikke svare på, om det ligefrem er nødvendigt at rådføre sig med en boligadvokat, når man bygger, men jeg kan sige, at for os var der ingen tvivl. Vi ville simpelthen ikke kunne sove om natten, hvis ikke en advokat havde fulgt os gennem processen og stået til rådighed for alle vores spørgsmål.
Derfor valgte vi en boligadvokat
For lige at gøre det helt tydeligt, hvad vores bevæggrunde for at bruge en boligadvokat var, så har jeg lavet en kort liste:
– Vi forstår ikke det kringlede, juridiske sprog i entreprenøraftalen, og vi ønskede at have en ved vores side, der kunne oversætte det til dansk.
– Vi har ingen erfaringer med byggeri, og vi følte, at vi havde brug for grundig hjælp til at undersøge alt fra virksomhedens ry til selve byggegrundens stand.
– Vi havde brug for hjælp til at forstå, om lokalplaner og servitutter havde betydning for vores byggeri.
– Vi syntes, at prisen for en boligadvokat var meget lille i betragtning af, hvor mange penge vi har brugt på hele projektet.
Og apropos det sidste punkt, så er der rigtig mange af jer, der spørger til boligadvokatpriser. Her kan jeg selvfølgelig kun snakke for mig selv, så I er nødt til at undersøge markedet lidt nærmere, men vi gav knap 7.000 kr. for en fuld rådgivningspakke hos eBoligadvokat, og dem kan vi varmt anbefale. Supersøde mennesker og topprofessionelle, når det kommer til juridiske spørgsmål.